Pr. 1. juni 2009 driver Herning Kirkegårde kirkegården ved Snejbjerg Sogn, Herning Nordre Provsti, JF samarbejdsaftale med menighedsrådet ved Snejbjerg Sogn.
Samarbejdsaftalen kan studeres nærmere under siden samarbejde.
På denne side er der herunder lidt informationer om Kirken og Kirkegården i Snejbjerg
Kirken
Som mange af egnens kirker er Snejbjerg Kirke en gammel bygning. Dens ældste dele finder man i kor og kirkeskib. Begge er opført i romansk byggestil – sandsynligvis engang omkring år 1200. Oprindeligt har kirkeskibet været kortere, men et nøjere eftersyn afslører, at det er blevet forlænget mod vest, og dermed har fået sin nuværende karakter af storhed. Senere slægtled byggede videre på kirken, så den på et tidspunkt har imponeret med tårn i vest, våbenhus i skibets nord- og sydside og sakristi på nordsiden af kor. Til skiftende tider har kirken siden gennemgået mange ændringer i form af nedrivninger og ombygninger. Således blev det sydlige våbenhus nedbrudt i 1700-tallet, og sakristiet forsvandt omkring år 1818 efter en periode at have fungeret som gravkapel. I dag fremstår Snejbjerg kirke med stærkt ombygget sengotisk tårn og et enligt sengotisk våbenhus i nord. Men ude og inde fortæller detaljer en århundrede lang og delvis ukendt historie om tider og mennesker.
Snejbjerg kirke er åben for alle interesserede på hverdage i kirkegårdsmedarbejdernes arbejdstid.
Yderligere informationer om Snejbjerg sogn fx øvrige medarbejdere, menighedsråd, telefonnumre, gudstjenster og hvad der ellers sker i Snejbjerg kirke kan studeres nærmere på: www.snejbjergkirke.dk
Kirkegården

Snejbjerg kirkegård er inddelt i to afsnit, "den gamle kirkegård" og "den nye kirkegård".
I dag er "Den gamle kirkegård" delt i områder A, B og C der kun indeholder traditionelle gravpladser.
"Den nye Kirkegård" ligger nord for den gamle og har forskellige mulige begravelsesformer:
Område 1: Er til anonyme kiste- og urnegrave i plæne.
Område 2: Er Urnegrave i plæne med vandret liggende mindesten på 70*50 cm med nedhugget tekst. Der må kun sættes en buket i anbragt vase.
Område 3: ikke ibrugtaget plæne.
Område 4: Er kistegrave i plæne med vandretliggende mindesten på 70*50 cm med nedhugget tekst. Der må kun sættes buket i anbragt vase.
Område 5: Række A-E er traditionelle grave. Række F-M er grave med 40 % almindelig gravsted med mindesten, beplantning mv. og 60 % plæne med tvungen flerårig vedligeholdelsesaftale. Række N og O er traditionelle urnegrave.
Snejbjerg Kirke