VEDTÆGTER FOR
HERNING KIRKEGÅRDE
|
Kirkegårdens bestyrelsesforhold § 1 1. Herning Vestre og Nordre Kirkegårde tilhører Herning Sogn, Sct. Johs. Sogn, Fredens Sogn, Hedeager Sogn og Gullestrup Sogn, og bestyres af en kirkegårdsbestyrelse valgt af og blandt de fem menighedsråds medlemmer. 2. Angående bestyrelsesforhold henvises til vedtægt for kirkegårdsbestyrelsen. § 2 1. Ved kirkegårdene er ansat en kirkegårdsleder, der har ansvaret for alt vedrørende den daglige drift af kirkegårdene, herunder gravkastning, renholdelse, vedligeholdelse, nyanlæg og administration. 2. Det er ikke tilladt kirkegårdslederen eller andre ved kirkegården ansatte funktionærer at medvirke ved gravsteders vedligeholdelse mod særskilt vederlag.
Kirkegårdenes benyttelse § 3 Fredningstider 1. Fredningstiden for Vestre Kirkegård er 20 år for en voksengrav, 10 år for en barnegrav (fra 22 svangerskabsuge til 1 års alderen), 15 år for en barnegrav fra 1 til 6 års alderen), 10 år for en urnegrav. For fostre (indtil svangerskabets 22. uge) er fredningstiden 5 år. Ønskes begravelse foretaget på Vestre kirkegårds afd. L, børneplænen, må kistemålet ikke overstige 72 x 34 cm. For Nordre Kirkegård er fredningstiden 30 år for en voksengrav, 10 år for en barnegrav (fra svangerskabets 22. uge til 1 års alderen), 15 år for en barnegrav (fra 1 års alderen til 6. års alderen) 15 år for en urnegrav. For fostre (indtil svangerskabets 22 uge) er fredningstiden 5 år. § 4 Gravstedsstørrelse 1. Som gravplads for en voksen udlægges normalt et areal på 1,5 m x 3,00 m. Barnegrave kan udlægges med et mindre areal. Såfremt tidligere belægning eller andre lignende forhold gør det umuligt at udlægge en gravplads i fuld størrelse, kan et mindre areal udlægges. 2. Den normale gravdybde er 1,70 m dobbelt dybde kan tillades. Enhver grav skal graves så dyb, at jordlaget over kistelåget kan blive mindst 1 m høj regnet til gravstedets normale terrænhøjde. Jordlaget over en urne skal være mindst 0,5 m. 3. Lig af spædbørn og af dødfødte kan med kirkegårdslederens tilladelse nedsættes i en grav, hvis fredningstid ikke er udløbet, eller i et hertil udpeget område af kirkegården, og gravdybden kan gøres mindre, alt efter kistens størrelse. 4. Flytning af gravsatte kister kan kun ske med Stiftsøvrighedens tilladelse. Flytning af nedsatte urner kan ske med kirkegårdsbestyrelsens tilladelse. § 5 1. Enhver har ret til at få udlagt en eller flere gravpladser ved siden af den første, såfremt pladsen tillader det. 2. I forbindelse med udlægningen af et gravsted udfærdiger kirkegårdskontoret et gravstedsbrev. Ved senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet tilsendes et nyt gravstedsbrev.
§ 6 1. Taksten for erhvervelse af gravsted fremgår af et takstbilag, som vedlægges denne vedtægt. § 7 1. Ved enhver begravelse i et tidligere erhvervet gravsted skal gravstedsretten, hvis der ikke er fuld fredningsperiode tilbage af den tid, for hvilket retten er erhvervet, fornyes for så mange år, at retten til hele gravstedet er erhvervet for mindst en fredningsperiode. 2. Såfremt et lig begraves i metal- eller egekiste, skal gravstedsretten være erhvervet for mindst 2 fredningsperioder, og der skal indbetales til vedligeholdelsesaftale for 2 fredningsperioder, eller kisten nedsættes i dobbelt dybde hvis forholdene tillader dette, og i så fald er fredningen kun 1periode.
Indskrænkning i Gravstedsretten § 8 1. Til erhvervelse af gravsted for et tidsrum, der overstiger to fredningsperioder kræves kirkegårdsbestyrelsens samtykke og der kræves indbetalt til legatvedligeholdelse for hele fredningsperioden. 2. Uanset hvor lang et tidsrum retten til et gravsted er erhvervet, gælder denne ikke udover det tidspunkt, da kirkegården måtte blive nedlagt som sådan. 3. Gravstedsret kan ikke overdrages til andre uden kirkegårdsbestyrelsens samtykke. 4. Såfremt regulering af kirkegården er godkendt af kirkegårdssynet, kan kirkegårdsbestyrelsen med provstiudvalgets samtykke ændre et gravsteds grænser, eventuelt inddrage gravsteder eller dele heraf, når ingen lovlig ret eller gravfred derved krænkes.
§ 9 1. De, inden denne vedtægts ikrafttræden, udlagte gravsteder skal fornyes, efter de i denne vedtægt indeholdte regler, ved den første indtræffende begravelse i gravstedet og senest ved udløbet af en fredningsperiode efter sidst skete jordfæstelse. I modsat fald hjemfalder gravstedet til kirkegården. 2. Senest to måneder inden udløbet af den tid, for hvilket retten til et gravsted er erhvervet, gør kirkegården så vidt muligt gravstedets indehaver bekendt dermed. 3. Gravsteder, hvori der er begravet personer, der har haft en særlig betydning for egnen eller gravsteder, der kunne have en særlig bevaringsværdig betydning, må ikke sløjfes uden provstesynets godkendelse.
§ 10 1. Før gravstedets hjørner er afmærket af kirkegården, må intet monument opsættes og intet anlægsarbejde påbegyndes. 2. Plantning, vedligeholdelse og klipning af alle hække udføres af kirkegården. Det er ikke tilladt gravstedsejere eller andre at flytte nogen hæk. 3. Forkanter skal lægges af kirkegården. 4. Anbringelse af gravgitre og anden "død" indhegning må ikke finde sted uden særlig tilladelse. 5. I Nordre Kirkegårds afdelinger A-B-E-F-G og H må bænke eller lignende ikke anbringes på gravstederne. § 11 1. Træer og stærkt voksende buske må kun plantes efter forud indhentet samtykke fra kirkegårdsbestyrelsen, og sådanne plantninger kan, hvor de findes på et gravsted, af kirkegårdsbestyrelsen kræves beskåret eller fjernet inden en given frist. 2. På Vestre Kirkegård er anlægsformen fri med undtagelsen af følgende afdelinger: Traditionelle Urnegravsteder: Del af afd. F. Urner i græs med liggesten: Del af afd. G: Urner i staudelund: Gravstederne er udlagt på en bund af stauder og må ikke indhegnes. Der må ikke plantes andet, end det der på forhånd er plantet. Ved køb af gravsted er der indregnet en granitvase i prisen. Ønskes yderlig en vase, kan denne købes på kirkegårdskontoret. Granpyntning er ikke tilladt. Afdeling L. Børneplæne: Afdeling M. urner i græs med liggesten: 3. I Nordre Kirkegårds skovområde tillades individuel plantning af lave ikke stedsegrønne planter (se liste nedenunder)i et bed 50 cm foran mindestenens østligste side og i dennes bredde, eller i et bed 50 x 50 cm cm. fra gravstedets vestligste begrænsning, symmetrisk med gravstedets midterlinie. Indenfor bedets mål må anlægges en afgrænsning i niveau med terrænet. Der må ikke anvendes grus-og stenmaterialer i bedet.. Granpyntning er mulig med gran i bed og fyr ved monument. 5. På Nordre Kirkegårds afdeling E2 og E3, urner i græs, må der kun plantes sommerblomster i et lille bed foran monumentet. Bedet må ikke anlægges med kantsten. Granpyntning er mulig som dekoration foran monument. 6. På Nordre Kirkegårds afdeling N F kiste-/urnegrave, østvendte, må der plantes forårs- og sommerblomster, løgvækster eller bunddækkeplanter. Vinterdækning er mulig i plantebedet.. 7. På Nordre Kirkegårds afdeling N F kiste-/urnegrave, vestvendte i græs må der kun sættes buketter i en af kirkegården godkendt vase, der nedgraves. Vinterdækning er ikke mulig. 8. På Nordre Kirkegårds afdeling G, urner i græs, må der kun sættes buketter i en af kirkegården godkendt vase, der nedgraves. Vinterdækning er ikke mulig. 9. På Nordre Kirkegårds afdeling H, urner i bede, må der kun plantes forårsblomster, sommerblomster, Iøg eller Iignende i bedet foran monumentet. Vinterdækning af bedet er mulig.
Monumenter § 12 1. Monumenter og disses placering skal godkendes af kirkegårdsbestyrelsen, og denne må ikke tillade anbringelse af monumenter, som ved deres form eller størrelse vil skæmme kirkegården; ligeledes må upassende indskrifter undgås. 2. Særbestemmelser for Vestre Kirkegård:
Afdeling F, urnegrave.
Afdeling G, urner i staudelund. Gravstedet købes med det monument, der på forhånd er sat på gravstedet. Kunden sørger selv for inskription på stenen.
Afdeling M, urner
3. Særbestemmelser for Nordre Kirkegård.
Afdeling A, Plænen
Afd. A3
Afdeling B, Skoven
Afd. E2 Monumentet skal være en lille opretstående sten efter eget ønske. Max. højde 70 cm.
N E3
N F, øst Monumentet må være af varierende udformning og størrelse, dog må højden ikke overstige 80 cm, bredden ikke over 125 cm og tykkelsen ikke over 50 cm. Monumentet anbringes således, at den forreste kant skal være mindst 25 cm bag brostenskanten.
Afd. N F, vest Monumentet skal være en nedgravet plade på 60 x 80 cm med indhuggede eller sandblæste bogstaver, påsatte bogstaver eller symboler må ikke anvendes. Pladerne skal nedlægges i plan med græsset og nærmeste kant 60 cm fra hækmidten.
Afd. N G
Monumentet skal være en natursten eller plade i stenmateriale, opret eller let skrånende, placeret bag en linie diagonalt fra hækhjørnerne med en max. højde på 60 cm samt en max. dybde på 30 cm.
4. Kirkegården og dens bestyrelse har intet ansvar for beskadigelse eller ødelæggelse, som monumenter o.l. måtte lide ved naturbegivenheder, hærværk eller hændelig skade.
Vedligeholdelse af gravsteder § 13 1. Værgen af gravsteder skal selv eller ved aftale med kirkegården vedligeholde deres gravsted på en sådan måde, at det til enhver tid fremtræder velplejet og i sømmelig stand. Ved gravsteder, hvor kirkegården overtager vedligeholdelsen på årsregning, udsendes en aftalekontrakt for det ønskede arbejde, der skal udføres 2. De på gravstederne anbragte nummerskilte må ikke flyttes eller fjernes. § 14 1. I tilfælde af, at værgen af et gravsted ikke holder dette i sømmelig stand eller overtræder de bestemmelser, der er fastlagt for overholdelse af orden og fred på kirkegården, skal der gives en skriftlig advarsel. Efterkommes denne ikke, kan 2. Hvad der måtte findes på et gravsted, der sløjfes, tilfalder kirkegården, såfremt gravstedsværgen ikke har fjernet det inden en frist på 4 uger. 3. Gravpladser i sløjfede gravsteder må ikke tages i brug på ny inden forløbet af en fredningsperiode efter den i gravstedet sidst skete begravelse. § 15 1. Kirkegården kan overtage den almindelige vedligeholdelse af gravsteder med ren holdelse, rivning, nyplantning, vinterdækning m.m., der betales efter kirkegårdens takster.
Legatgrave § 16 1. Kirkegården kan overtage vedligeholdelsen af gravsteder for den tid, i hvilken gravstedsretten indehaves, mod betaling af legat efter gældende takst. 2. Efter senere begravelser i legatgravstedet kan der tilbydes forlængelse af vedligeholdelsesaftalen til fredningstidens udløb. 3. Gravstedsværgen sørger selv for gravstedets anlæg og beplantning efter foretaget begravelse. Dette gælder også ved begravelser ud over den første i gravstedet foretagne. Legatvedligeholdelse af gravsteder er pligtige på følgende afdelinger: Vestre afdeling M, del af F, urner i plæne med liggesten, samt del af G, urner i staudelund.
Kastning af grave, brug af kapel § 17 1. Ansvaret for kastning og tilkastning af en grav, samt den øvrige ved en begravelse forefaldende tjeneste, påhviler kirkegårdslederen ifølge hans regulativ. § 18 1. Når en præst i et trossamfund udenfor folkekirken medvirker ved en begravelse på Herning Nordre eller Vestre Kirkegårde eller fra dens kapeller, skal begravelseshandlingens forløb godkendes af kirkegårdsbestyrelsen.
2. Ved borgerlig begravelse på kirkegårdene eller fra dens kapeller godkendes begravelseshandlingens forløb af kirkegårdsbestyrelsen.
3. Kirkegårdsbestyrelsen kan modsætte sig sådanne led i en påtænkt begravelses handling, som ville stride mod den sømmelighed og orden, der bør iagttages på kirkegårdene.
4. Klokkeringning ved højtideligheder vil finde sted ved såvel kirkelige som borgerlige begravelser/bisættelser, såfremt det ikke udtrykkelig frabedes.
5. Kapellerne er til alle begravelser/bisættelser udsmykket med grønne planter samt lys på alteret. Ekstra udsmykning er ikke tilladt. Brug af ekstra levende lys og røgelse er ikke tilladt.
6. Enhver begravelse eller bisættelse, der skal finde sted på Herning Kirkegårdes kapeller, skal anmeldes på kontoret senest
Højtidlighederne i kapellerne er kl. 09:30 – 11:00 -12:30 og kl. 14.00 og må højeste vare 35 minutter.
7. Bårer, der hensættes i kapellet, skal være lukket og mærket med afdødes navn og bedemandens navn.
8. Begravelse og jordpåkastelse kan ikke finde sted på søn- og helligdage. § 19 1. Det er organisten i afdødes sogn, indenfor de til Herning Kirkegårde tilhørende sogne, der forretter tjenesten ved den pågældende begravelse. 2. Ved begravelse af udensognsboende, men med præst herfra, følger organisten præsten. 3. Ved begravelse af udensognsboende, men med fremmed præst, forrettes tjenesten af organisterne på skift.
4. Ved hver handling medvirker to korsangere, der tilkaldes af den tjenestegørende organist, ved henvendelse til korets tjenestekoordinator.
Særlige bestemmelser for urnegrave § 20 1. Som urnegravsted kan udlægges et areal af mindst 1 m x 0,5m. Jordlaget over en urne skal være mindst 0,5 m. § 21 1. Erhvervelse og fornyelser af urnegravsteder betales efter gældende takst. 2. Kirkegården kan overtage vedligeholdelsen af gravstedet for den tid, i hvilket gravstedsretten indehaves, mod betaling efter gældende takst. § 22 1. Urner kan - foruden i urnegravsteder - nedsættes i sædvanlige gravsteder, i hvilket der allerede er nedsat eller senere agtes nedsat kiste. Ved en urnes nedsættelse skal gravstedet være erhvervet for mindst en fredningsperiode, og urner skal nedsættes således, at de ikke berøres af senere kistebegravelser. 2. Ved urnenedsættelser i et tidligere erhvervet gravsted skal retten til dette fornyes efter reglerne i § 5, dog under hensyn til den kortere fredningstid for urner. 3. Ved urnenedsættelser med følge skal kirkegården stille med en person, der assisterer ved nedsættelsen.
4. Såfremt en urne ikke er fremstillet af et materiale, som er af krematoriets sædvanlige anvendte forgængelige art, så at det ikke kan antages at ville gå til grunde i løbet af 1 fredningsperiode, kan kirkegårdsbestyrelsen fastsætte en længere fredningsperiode end den normale og en hertil svarende forhøjelse af taksten. Vedtaget på bestyrelsesmøde den 19. september 2006 Stadfæstes som vedtægt for Herning Kirkegårdsbestyrelse. |
Vedtægter